|
De vigtigste udsendelser i 2007
Her finder du nogle af de udsendelser, vi bragte i 2007. Ældre
udsendelser finder du under "Udsendelser i 2006" og
"Arkiv".
Byrådsmøder finder du på siden "Byrådsmøder".
27. oktober 2007:
Efterskolen truet af tæskehold fra Fanø
Eleverne
på Fanø Efterskole blev i ugen op til efterårsferien via SMS'er på deres
mobiltelefoner truet med et tæskehold af unge fra Fanø. Forældre til de unge på
Fanø alarmerede politiet i Esbjerg, der rykkede ud for at beskytte eleverne på
efterskolen.
Forstander Kurt Lützhøft fortæller om episoden og om, hvad der
bliver gjort for at løse konflikten.
23. oktober 2007:
Finaleturnering, hvor venskabeligt drilleri er tilladt
Ved
Fanø Krocket- og Petanque Klubs finaleturnering er venskabeligt drilleri
tilladt. Annelise Houmann taler med bl.a. Stefan Hald Andersen (billedet) om
krocketspillets finere finesser, hvor chikane af modstanderen absolut hører med
til en god kamp.
7. oktober 2007:
Chile Mio
Søren
Gregersen (billedet) er student fra Fanø. I foråret tog han på studietur til
Chile, hvor han besøgte venner, som i mange år har boet i Danmark under
Pinochets diktatur, men som nu er vendt tilbage til Chile. Venskabet med Danmark
viser sig i Chile bl.a. med denne trambus fra Århus (billedet herunder), som
fragter
landsbyens unge rundt til både sports- og kulturbegivenheder.
Sørens rejsebrev er blevet til i tæt samarbejde med TV Fanø.
13. september 2007:
Sussi Trampedach: Jeg er præget af min mor - ikke af min far
Kunstneren
Sussi Trampedach udstiller
lige nu på Madsens Galleri. I en samtale
med Annelise Houmann fortæller hun om sin opvækst og om,
hvorfor hun ikke blev danser, men billedkunstner
5. september 2007:
De danser sig glade til seniordans
Bøgen
var lige sprunget ud og sommeren lå lys og varm forude, da over 80 seniordansere
fra Fanø og Esbjerg mødtes til venskabsstævne i Fanø Hallen i slutningen af
april. Og man er ikke i tvivl om, at lige netop seniordans er en vigtig kilde
til at sætte humøret i vejret. Man kan simpelthen ikke undgå at danse sig glad.
Se blot på alle de glade dansere i denne udsendelse.
1. september 2007:
Første spadestik til Fanø Erhvervspark
Fredag
den 24 august skulle det første spadestik tages til Fanø Erhvervspark på
arealerne på Spelmans Toft bag Bowlingbanen og genbrugsstationen. Og det gjorde
ingen skår i glæden, at Henning Rasmussen måtte over til Carl Martin for at låne
en spade. Godt naboskab blev på den måde demonstreret endnu inden erhvervsparken
er kommet op og stå.
Den kommer til at bestå af 3 haller på hver
316 kvadratmeter.
Den ene af dem vil huse Fanø Laks, mens de to andre vil blive lejet ud til
erhvervsformål.
29. august 2007:
Initiativpris for 2007 uddelt
Der
var champagne fra Brugsen, petit four fra bageren i Sønderho og Fanø-toner fra
Ole Mouritzen, da kulturudvalget uddelte Initiativprisen for 2007 i byrådssalen
på Rådhuset.
Prisen var omgærdet med stort hemmelighedskræmmeri, så der var
spænding til det sidste om, hvem der ville få den i år.
Men endelig kunne kulturudvalgets formand, Merete Engsted,
løfte sløret for, hvem udvalget havde besluttet at tildele initiativprisen:
Søstrene Petra Lauridsen og Sylvia Nielsen fik halvdelen af prisen for at
forestå morgensangen for beboerne på plejehjemmet og GodtFolk
folkemusikfestivalen fik den anden halvdel.
29. august 2007:
Nu skal vi være sunde på Fanø
Fanø
Kommune har gjort Uge 36 til Sundhedsuge for alle på Fanø. Ugen starter med
Fanøløbet og derudover er der en lang række aktiviteter, som sundhedschef Jette
Færk (billedet) fortæller om i udsendelsen.
18. august 2007:
Når Jorden synger
Kunstneren
Ulla Diedrichsen har lavet denne meget smukke film om, hvordan hun oplever Fanø.
18. august 2007:
Fanø Rock'N'Blues Festival - 4. del
Vi
er til den sidste af koncerterne ved dette års Rock'N'Blues Festival arrangeret
af Fanø Musikforening, hvor det er bandet "Kom tilbage nu", der får
teltet til at løfte sig.
15. august 2007:
Postbutikken flytter
Anni
Møller fra Post Danmark (tv) lærte Barbara Ziedler på Turistbureauet, hvordan
man giver kunderne "en god postal oplevelse", som hun siger i denne udsendelse.
Postbutikken er 15. august flyttet fra Havnekiosken til Turistbureauet.
11. august 2007:
Fanø Rock'N'Blues Festival - 3. del
Dizzy
Jam hedder orkestret, som satte gang i Fanø Musikforenings Rock'N'Blues festival
mod slutningen af aftenen.
8. august 2007:
Får Sønderho igen en kåver og en dyb nok sejlrende

Robert Peel (billedet) fra Sønderho Bådelav havde søndag den 5. august
inviteret til en happening ved Sønderho Havn, hvor bådelavet ville gøre
opmærksom på behovet for en udgravning af sejlrenden. Dagen var fuld af
overraskelser, så det var en meget begejstret Robert Peel vi talte med i
waders og mudder.
4. august 2007:
Den Sorte Baron ved Albue Bugt

En gruppe unge havde sat hinanden stævne i skoven på Fanø for sammen at
udspille rollespillet "Den Sorte Baron ved Albue Bugt". Martin Overgaard var
med ved forberedelserne og taler med nogle af aktørerne.
4. august 2007:
Sønderho Verdenshavn

Alle mand var af hus i Sønderho, da det nystiftede
Sønderho Bådelav inviterede til det første anløb af et større skib i mands
minde torsdag den 2. august. Havnen blev i dagens anledning omdøbt til
Sønderho Verdenshavn og udover turister og almindelige borgere var der også
mødt honoratiores fra kommunen, byrådet, erhvervs- og Turistforeningen op.
Ja, sågar en enkelt minister var at finde ved havnen.
2. august 2007:
Livreddere på Fanø

Tre livredderes demonstration ved Fanø Bad i sidste uge
blev uhyggeligt aktuel her i weekenden, hvor to tyske turister mistede livet
på stranden ved Søndervig.
De tre livreddere fra Tryg Fonden viste i torsdags,
hvor hurtigt de kan bringe en svømmer i havsnød sikkert ind på stranden og
foretage genoplivning. Og selvom det kun var en øvelse, så var Vesterhavet
heller ikke den dag til at spøge med.
28. juli 2007:
Fannikerdagene 2007
Borgmester
Erik Nørreby (billedet) sendte med sin tale det store optog af fannikker i
og uden dragter af sted på turen fra Rådhuset til havnen lørdag på
Fannikerdagene. Fanø Spillemandsorkester gik i spidsen, og optoget blev
fulgt af mange turister gennem Nordbys gader.
21. juli 2007:
Sønderhodagen 2007

Kommunaldirektør Lars Olsen (billedet) var festtaler ved Sønderhodagen
2007. Mikael Kongevang har lavet en reportage fra dagen, hvor han følger
optoget fra Kropladsen til Møllen. I udsendelser ser man, hvordan der bliver
sat sejl på møllen, og hvordan et brudepar bliver forberedt på ægteskabets
søde, sure og bitre sider.
18. juli 2007:
Galleri Enggaard
Kunstmaleren
Margit Enggaard Poulsen (billedet) indvier sit nye galleri på fredag. Her
fortæller hun om sine visioner med det nye galleri.
18. juli 2007:
Fanø Sommer Cup 2007
Fanø
Sommer Cup samler i år 10-12.000 unge fra hele landet til 5-mands fodbold på
Nordby Stadion. Arrangementet giver Fanø Boldklub et overskud på 200.000
kr., som bruges i arbejdet med de unge, fortæller Tage Møller (billedet).
14. juli 2007:
Nye
legeskulpturer på Skovlegepladsen
Franz
X. Kamber (billedet) er en utrættelig drivkraft i Skovlegepladsens
Støtteforening. I udsendelsen fortæller han om foreningens arbejde forud for
Træskulptur symposiet i den kommende uge, hvor otte trækunstnere fra hele
verden laver Kunst i Børnehøjde på Skovlegepladsen.
11. juli 2007:
Glimt fra Sønderhodagen 2006
Brudeoptoget
fra Kropladsen gennem byen og op til Møllebanken er det faste programpunkt i
Sønderhodagen. Og til brudeoptoget hører også brudepiger, som denne iklædt
Fanødragt og blomster i håret.
11. juli 2007:
Glimt fra Fannikerdagene 2006
Traditionerne
præger Fannikerdagene på Fanø. Folkedanserne og Fanøs spillemænd skaber liv
og stemning i Nordbys gader til glæde for både turister og fastboende.
7. juli 2007:
Rock'N'Blues Festivalen - 2. del med bandet Kastor
I
den anden udsendelse fra Fanø Musikforenings Rock'N'Blues Festival møder vi
bandet Kastor.
4. juli 2007:
Ved
Anne-Lise og Jens Mortensens guldbryllup
Anne-Lise
og Jens Mortensen blev viet i Nordby Kirke for 50 år siden. Det er der ikke
noget mærkeligt i. Men at hele Danmark dengang var med til brylluppet via
fjernsynet, det er ikke sædvanligt. Datteren Bente Bundegaard fortæller om
brylluppet og viser billeder.
30. juni 2007:
Rock'N'Blues Festivalen 2007: Trio Thorlund
Vi
er til Fanø Musikforenings berømte Rock'N'Blues Festival, hvor vi i denne
første udsendelse hører Trio Thorlund (billedet) fra
Fanø.
27. juni 2007:
Nu skal der liv i Sønderho Havn
En
kreds af borgere i og uden for Sønderho vil den 4. juli stifte Sønderho
Bådelav. Vi taler med en af initiativtagerne, Mogens Vestergård (billedet),
der håber på denne måde at puste nyt liv i Sønderho Havn.
23. juni 2007:
Fanø
Efterskole klarede skærene
Fanø
Efterskole klarede skærene og har nu elever nok til det kommende skoleår.
Vi taler med forstander Kurt Lützhøft (billedet) om fremtidsudsigterne for
skolen, og om hvor længe han tror, han selv vil være forstander, når han er
den fjerde i rækken på blot et år.
20. juni 2007:
Scandlines er solgt - så hvad nu...
Scandlines
er blevet solgt til et tysk rederi, et tysk forsikringsselskab og en engelsk
kapitalfond. Hvad betyder det for Fanø. Vi taler med borgere ved færgen,
seniorkaptajn H.C. Egetoft-Nondal (billedet) og med borgmester Erik Nørreby
og formanden for A/S Fanøfærgeriet, Marius Nielsen.
18. juni 2007:
Bakskuld
Folkemusikgruppen
Bakskuld har tagetopstilling på havnen i Nordby ved M/S Fanø og giver et par
numre fra deres CD'er. Vi taler med musikerne om baggrunden for sangene fra
Mandø.
13. juni 2007:
Draget af Fanø
Dragefestivalen
er en af Fanøs helt store sommerbegivenheder. I de kommende dage vil mange
hundrede drager gøre stranden til et farvestrålende skue. Vi taler med
turistchef Poul Therkelsen (billedet) om denne tilbagevendende begivenhed.
9. juni 2007:
Borgermøde om erhvervs- og turistpolitikken
Byrådet
har sendt et forslag om erhvervs- og turistpolitik på Fanø til høring blandt
borgerne. Mandag den 11. juni har byrådet inviteret til borgermøde på Nordby
Skole for at diskutere forslaget. Vi taler i den anledning med formanden for
erhvervs- og turistudvalget, Niels Heinel (billedet).
2. juni 2007:
Skal vi
have gågade i Nordby
Fanø
Erhvervs- og Turistforening har lavet en undersøgelse blandt medlemmerne i
Hovedgaden. Et stort flertal går ind for at Hovedgaden omdannes til gågade
eller sivegade. Foreningen har udarbejdet et forslag til kommunen med
medlemmernes ønsker. Vi taler med turist- og markedschef Poul Therkelsen
(billedet) om forslaget
30. maj 2007:
Skimmelsvamp i Sønderho Kirke
Det
lød så smukt, da Gerhard Jessen kort før jul indviede Sønderho Kirkes nye
orgel. 10 års anstrengelser med at skaffe penge til orglet var endelig
kronet med held og alle glædede sig over både klangen og udseendet af
orglet. I dag bare 5 måneder efter kommer der ikke en lyd fra orglet. En
stor hvid trævæg skjuler det smukke orgel for både menighed og besøgende.
Hammondorglet, som gjorde det ud for musikledsagelse i tiden mellem det
gamle og det nye orgel, er igen blevet stillet frem, så Sønderhos menighed
dog har noget at synge til.
24. maj 2007:
Udgravning af en myte

Over 300 bunkers ligger spredt rundt på Fanø fra
krigens tid. Lørdag den 19. maj gravede medlemmer af Fanø i Atlantvolden fra
Fanø og Odense én af dem ud ved Kikkebjerg. En bunker, som der i årenes løb
er gået mange myter om. GunnarEngsted (billedet) er bl.a. en af dem, som
Jørgen Sønder interviewer om myterne nede i lyskasterbunkeren.
19. maj 2007:
Sådan gjorde vi Fanø til Ren Ø

Sådan kan vi lide at se stranden på Fanø: Kilometervis
af smukke vindblæste klitter. Men desværre bringer især stormene og havet
store mængder af affald ind på kysten. Hvis ingen gjorde noget ved det, vil
vores strand i løbet af få år ligne en losseplads. Heldigvis er der nogen,
der gør noget ved det. Igen i år havde kommunen i samarbejde med Erhvervs-
og Turistforeningen inviteret til Ren Ø Dag, hvor over 300 borgere og
turister i alle aldre brugte nogle timer på at rense stranden for det værste
affald. Vi talte nogle af de mange, der fyldte sæk efter sæk med søfolkenes
efterladenskaber.
12. maj 2007:
Ny øl på vej
fra Fanø Bryghus
Fanø
Bryghus har generalforsamling 18. maj. Vi har talt med marketing- og
salgsassistent Kamilla Thuesen (billedet) om året, der gik for Fanø Bryghus.
Hun afslører, at bryghuset er på vej med en helt ny øl, Fanø Rav.
9. maj 2007:
Loppemarked lukker og slukker

Fanø Håndboldklub lukker det populære loppemarked efter 30 år. Flere hundrede
fanøborgere var med til afslutningen, bl.a. Carina Voss (billedet), der sikrede
sig en stak gamle LP-ere til sin pladesamling.
5. maj 2007:
Vær med
til at starte en Lokal Aktions Gruppe på Fanø
I
perioden frem til 2013 vil EU og Staten investere 6,2 milliarder kr. i
udvikling af Landdistrikterne. En betydelig del af midlerne vil blive styret
af Lokale Aktionsgrupper, kaldet LAG. I udsendelsen opfordres ildsjæle på
Fanø til at møde op til informationsmøde 8. maj kl. 19.30 på Nordby Skole.
I udsendelsen fortæller bl.a. Ph.d. studerende Anette Thuesen (billedet
herover) om EU-projektet til Søren Vinding.
Fem
børn fra Nordby (billedet tv.) har dannet deres egen aktionsgruppe for at få
en legeplads. De har samlet underskrifter ind og skrevet til borgmesteren.
Vi talte med dem uden for Rådhuset før og efter mødet med borgmesteren.
28. april 2007:
Til forårsopvisning i Fanø Folkedanserforening

Vi er til forårsopvisning i Fanø Folkedanserforening,
hvor både voksne og unge giver en opvisning i, hvad de har lært i
vintersæsonen ved at gå til folkedans på Fanø. Fanø Folkemusikorkester
spiller til i højt humør.
25. april 2007:
Lad os gøre Fanø til en Ren Ø

Formanden for Erhvervs- og Turistforeningen på Fanø, Birgit Nielsen,
erhvervs- og markedschef Poul
Therkelsen og Sussie Viig fortæller om
programmet for den store Strandrensningsdag
på Fanø 29. april
14. april 2007:
Når gode armkræfter ikke er nok
Hvordan er det at være handicappet på Fanø? Franz X.
Kamber (billedet) er ny formand for De Samvirkende Invalideorganisationer på
øen. Sammen med ham satte vi os for at vise, hvordan virkeligheden er for de
handicappede. En virkelighed, hvor det ikke er nok at have gode armkræfter.
8. april 2007:
Sønderho Strandsø
Søren Vinding
(billedet) er ved at miste sin gummistøvle i et af vandløbene på stranden,
mens han forklarer Jørgen Sønder perspektiverne for den nye Sønderho
Strandsø. I udsendelsen oprulles den fantastiske plan for, hvordan både
naturen, trafikken og kystsikringen alle får det bedre ved anlæggelsen af en
sø lige bag klitterne lidt nord for Sønderho, der hvor der for 50 år siden
var ørreddamme.
4. april 2007:
Sort Sol over Sønderho

Stære i tusindvis samles i disse dage ved Sønderho en halv
times tid før solnedgang. Sammen udfører de en fantastisk flyveopvisning mod den
nedgående sol. Og som på tælling slår de alle sammen ned i rørene lige ud for
Odense feriekolonien og går til ro for natten.
1. april 2007:
Til folkedansertræf på Terschelling
I november 2006 drog 40 folkedansere fra Fanø til
Terschelling sammen med bestyrelsen for Fanø Venskabsbyforening.
Folkedanserne på Terschelling havde arrangeret træffet, hvor også
folkedansere fra Helgoland var inviteret. Vi var med til den festlige aften,
der startede med et lygteshow til en gammel hollandsk børnevise.
24. marts 2007:
Bliver Terschelling vores venskabsø
Medlemmer af Fanø Venskabsbyforenings bestyrelse var i november 2006 på
den Sydfrisiske ø Terschelling for at undersøge mulighederne for, at Fanø og
Terscelling kan blive officielle venskabsbyer. TV Fanø var med og tegner et
miniportræt af Terschelling og taler med formanden for Fanø Venskabsby,
Annelise Houmann (billedet) om perspektiverne for venskabssamarbejdet.
21. marts 2007:
Til reception med en multikunstner

Multikunstneren og musikeren Michael Kronow (billedet) har lavet en ny CD
med sange fra Fanø. Han har givet dem en ny drejning, så derfor hedder CD'en
da også "På kant med traditionerne".
21. marts 2007:
Uddybning af Lystbådehavnen (2)

Stenfiskeren "Allan Juul" uddyber i øjeblikket Lystbådehavnen på
Fanø. Skibet er opkaldt efter skipper Allan Juul (billedet) allerede da
han som dreng hjalp sin far på skibet med at hente tonsvis af mudder og
sand op fra havbunden. Vi følger uddybningen om bord på skibet og taler
med Allan Juul.
17. marts 2007:
BølleBob på Fanø Efterskole

Maja og Natasja har hovedrollerne i musicalen "BølleBob", som elever
på Fanø Efterskole opførte 18. marts. Her fortæller de om stykket og om
deres oplevelser som elever på en efterskole, hvor de har sagt farvel
til over 30 skolekammerater og goddag til skolens 4. forstander på et
år.
17. marts 2007:
Ungdomsskolen på skiferie

Fanø Ungdomsskole har været på skiferie i Tjekkiet. De unge optog selv
turen på video, som vi her bringer i deres redigering.
11. marts 2007:
Fastelavnsstævne i Fanø Rideklub

Fanø Rideklubs Fastelavnsstævne var en oplevelse for hele familien. Der
var både ridebanespringning og tøndeslagning til hest, hvor både ryttere og
heste var klædt ud.
11. marts 2007:
Uddybning af Lystbådehavnen

Lystbådehavnen på Fanø bliver i denne tid uddybet af stenfiskerfartøjet
Allan Juul. Vi fulgte fra land arbejdet med at hente de mange tons mudder
op.
5. marts 2005:
Om os selv...

Louise Kjær Rasmussen (billedet) er en af de seere, som vi talte med
forud for generalforsamlingerne i Nordby og Sønderho antenneforeninger.
Også hun er meget tilfreds med udsendelserne på TV Fanø og ser stationen
som en vigtig kulturformidler på øen.
5. marts 2005:
Med Søren i Chile

Søren Gregersen (billedet) er student fra Fanø. Han er lige nu taget til
Chile, hvorfra han de næste tre måneder vil sende videoreportager hjem. Vi
talte med ham inden afrejsen.
3. marts 2007:
De første glæder af Vipkort Fanø

Vipkort Fanø – det nye fordelskort, som efter planen
vil uddele 1 million kroner til museerne og erhvervslivet på Fanø – havde
inviteret hele øen til reception i Stri’en. Rigtig mange kunne her i
bogstaveligste forstand nyde de første glæder af det nye kort. Jeppe og Iver
underholdt og Birgit Nielsen og Yvonne Bjerre Sørensen (billedet), som har
udviklet kortet, bød de mange gæster velkommen og skålede for kortets
succes.
18. februar 2007:
Blandt "Antik-lopper" i Stri'en

Mange lagde vejen forbi Stri'en til Antik-loppemarkedet. Jørgen Sønder taler
med både sælgere og købere på markedet. På billedet er det Åse Thomsen, der
havde en stor produktion af påskepynt med.
18. februar 2007:
Bliv dus med naturen på Fanø

Skov- og Naturstyrelsen har revideret den populære vandretursfolder for Fanø.
Naturvejleder Gudde Fischer fortæller Annelise Houmann om nyhederne i den nye
udgave.
18. februar 2007:
Genbrug i Bondegården

Sudanmissionen har lejet sig ind i butikslokalerne i "Bondegården" på
Strandvejen i Nordby. Genbrugskonsulent Poul Martin Nielsen fortæller om
Sudanmissionens planer med en genbrugsbutik på Fanø.
10. februar 2007:
Guldregn over Fanøs erhvervsliv og museer

Birgit Nielsen og Yvonne Bjerre Sørensen præsenterer deres storslåede idé,
som på bare et år vil skaffe Fanøs erhvervsliv og museer en million kroner til
deling. Hemmeligheden er VIPKORT FANØ.
10. februar 2007:
Peers Awten i Sønderho

Anders Øther og Annelise Houmann varmer op til bålet og fakkeltoget Peers
Awten i Sønderho onsdag den 21 februar kl. 19.00.
31. januar 2007:
Generalforsamling i Foreningen Fanøfærgeriet

Formanden for Foreningen Fanøfærgeriet, Marius Nielsen (billedet), kunne i
sin beretning afsløre, hvordan Scandlines systematisk betaler overpris for leje
af færgerne mellem Esbjerg og Fanø for på den måde at retfærdiggøre
prisstigningerne på ruten.
24. januar 2007:
Valg til Ældrerådet på Fanø

Pensioneret læge Gorm Jensen (billedet) blev topscorer ved valget til
Ældrerådet på Fanø med 140 stemmer. I alt blev der afgivet 648 stemmer. Der var
959 stemmeberettigede svarende til alle over 60 år på Fanø. Stemmeprocenten var
68.
10. januar 2007:
Kulturministeren på Fanø
Fanø havde besøg af kulturminister Brian Mikkelsen den
8. januar. Ole Mouritzen og Peter Uhrbrandt tog imod ham og fire borgmestre
på Nanas Stue med rigtig Fanø Musik og hele stemningen i cafeen bar præg af
Vadehavskulturen. Og det var netop den, som kulturministeren og borgmestrene
fra Varde, Esbjerg, Tønder og Fanø var mødtes for at underskrive en
samarbejdsaftale om.
Vi mødte kulturministeren ved færgen i Nordby og fik en
snak med ham i bussen på vej til Sønderho.
|